Saturday, November 21, 2009

Arbejde, sult og flytning

Kom hjem fra arbejde for en halv times tid siden. Jeg skulle arbejde med en pige, som hedder Natasja i dag. Jeg havde mødt hende én gang før, og det var ikke det bedste førstehåndsindtryk jeg fik af hende dengang, men det vendte totalt i dag. Hun er super sød, og vi havde det rigtig hyggeligt. Vi snakkede meget godt sammen, og var enige i rigtig meget om de forskellige ting, som vi sælger. Jeg skulle være på arbejde en halv time før i dag, fordi Diana (min chef) holder fri i dag, og jeg er den eneste, udover Diana, som ved hvordan man skal gøre, når en kunde har lånt noget tøj med hjem, og hun dagen efter kommer med det tøj, som hun ikke vil have alligevel. Så derfor skulle jeg komme lidt før i dag, fordi kunden ville komme ret tidligt. Så får jeg da lige tjent noget ekstra. Det er da altid meget rart.

Da jeg kom hjem, var hele huset ét stort flytterod, fordi min storebror, Simon, flytter til Århus i dag, og han har ikke været hjemme siden onsdag, fordi han lige skulle et smut til Mors med nogle venner. Han har været i USA i tre måneder, og kom først hjem i sidste weekend, så han skulle lige sige hej til alle de savnede venner. Men han havde ikke lige tænkt at han måske ville komme lidt sent hjem, og måske derfor skulle pakke inden han tog afsted til Mors. Men nej nej..

Jeg er helt vildt sulten, men vi skal lige ha’ ordnet det sidste pakkeri inden vi finder frokosten frem.

apropro (?) frokost, så er der julefrokost for min klasse, 1.e, d. 19. december, og er du vimmer, hvor jeg dog glæder mig!! Vi har allerede aftalt hvem der medbringer hvad, og alt det gøjl. Det blir meeeega hyggeligt!

No comments:

Post a Comment